Regler for fiskeri
- Fiskeri er tilladt hele året rundt efter ikke fredede arter. Ormefiskeri er tilladt i vore vande. Mindstemål for bækørred i FL’s vande er 35 cm. Alle fisk under mindstemålet skal genudsættes nænsomt.
- Kontroller hinanden ved vore fiskevande, forlang medlemskort og fisketegn (18-64 år) forevist, bortvis tyvefiskere samt husk: Der må højst hjemtages 3 fisk pr. mand pr. døgn.
- Skån naturen – tag affald med hjem.
- Parker dit køretøj, så det ikke er til gene for andre.
- Beskyt anden mands ejendom, hegn, led og lignende.
Gå direkte ad nærmeste anviste vej til fiskevandet. - Respekter andre fiskere og undgå støjende adfærd.
- Vær sikker på, at du fisker på lovligt område – ellers lad være.
- På visse å-strækninger har lodsejeren ret til udlægning af åleruser.
Dette vil være oplyst under punktet ‘Særlige bestemmelser’. - Alle uregelmæssigheder ved vore vande bedes i snarest meddele til vandplejeudvalget
(se navn og tlf.nr. andet sted på hjemmesiden). - Bemærk at der på udvalgte strækninger kan være andre regler. Bl.a. når du fisker på Odense Å Sammenslutningens fiskevand.
Regler for Skovly Sø
- Aborrer over 25 cm SKAL genudsættes i Skovly sø.
- Alle under 18 må fiske gratis i følgeskab med et medlem.
Regler for Odense Å
Følgende fiskeregler er nu gældende pr. 1/6-2013 på vores strækninger i Odense Å:
- Fiskeri er tilladt hele året efter ikke fredede arter.
- Der må ikke målrettet fiskes efter arter i deres respektive fredningsperioder. En fredet fisk skal straks genudsættes nænsomt.
- Nedfaldsfisk/nedgængere bør altid genudsættes.
- Der må højst hjemtages 2 ørreder pr. dag og ikke mere end 10 stk. årligt.
- Der må højst hjemtages 1 bækørred pr. dag.
- Ved fiskeri med levende agn skal krogstørrelsen minimum være str. 2, og af krogtypen cirkelkrog.
- Fangstrapporter af havørreder er obligatoriske og skal indberettes senest 7 dage efter fangsten med opgivelse af fangststed, dato og længde. Fangster kan indberettes på Fiskejournalen eller på e-mail til mail@fynskelystfiskere.dk.
- Se fiskeregler for Odense Å Sammenslutningens fiskevand på OÅS hjemmeside,
især §6 Specielle fiskeregler for zone 3.
Fredningstider i Odense Å:
- Ørreder og laks: 16. November til Odense Å Premieren (første lørdag efter første fredag i marts; kræver Premierekort, dog ellers søndagen efter Odense Å Premieren).
- Gedder: 1. April til 30. April.
- Sandart: 1. Maj til 31. Maj.
Mindstemål i Odense Å:
- Bækørred: 45 cm.
- Havørred: 45 cm.
- Laks: 45 cm.
- Torsk: 30 cm.
- Gedde: 60 cm.
- Sandart: 60 cm.
