På torsdag kommer Thomas Weiergang & Jakob Sørensen forbi og holder et foredrag inspireret af deres nye bog Skælsætninger.
Skælsætninger er en beskrivelse af de oplevelser, du ikke selv kan styre, men som kan styre én og ens fiskeri. Det kan være kæmpefisken såvel, som det kan være en lille fisk fra en lille å på en stor dag. Det kan være alt. Og ingenting.
Skælsætninger viser de sider af fiskeriet, som vi ikke selv er herre over, og som vi på ingen måde kan og vil undvære. Bogen er ærlig, intens, morsom og rykket ud af hjertet på to fortabte og forevigt forelskede fiskere.






